Om Anette,
Din Online Freelancer
Hej, jeg hedder Anette – velkommen til din online freelancer!
Dejligt at se dig!
Jeg elsker at hjælpe hårdtarbejdende ambitiøse selvstændige og ansatte som dig. Med at skrive knivskarpe tekster, der rammer din målgruppe, rydde op, strukturere og sætte i system. Så du kommer ud over rampen og får alle dine ideer ført ud i livet.
Og så jeg er vild med to-do lister der bliver streget ud!
Forestil dig, det her simple regnestykke:
Hvor meget skal du sælge for at udgiften til min tid er tjent ind? Sikkert ikke meget.
Hvor lettet vil du blive, hvis du kan give nogle af dine opgaver fra dig?
Væk med hængepartierne. Lige nu. Med betaling på timebasis.
Uden binding og uden forudbetaling.
Ret meget gætter jeg.
Det er i virkeligheden ikke så svært et regnestykke, vel?
Resultater fra freelance platformen UpWork:
- Job Success Score 100%
- Clients who would recommend me 100%
- Long term clients 44%
Derfor blev jeg Virtual Assistant
Ej okay… det var måske lige en kort nok?
Min baggrund er i rejse- og eventbranchen. Faktisk har jeg i hele mit voksenliv arbejdet med planlægning og salg. Jeg var med til at arrangere COP15 Klimatopmødet i København, jeg har planlagt sightseeingture og dirigeret rundt på kajen med op til 2000 cruise gæster og jeg har haft ansvaret for al logistikken på et utal af gruppe rundrejser og medicinal konferencer i Norden.
Jeg har også solgt Norden som turistdestination på messer fra Barcelona til Hamborg, været på salgstur med VisitDenmark i Rusland og Ukraine og arbejdet to sæsoner på lokalkontoret i New York.
Derudover har jeg arbejdet i eventafdelingen på Nationalmuseet i knap 7 år. Her stod jeg for markedsføring, salg og planlægning af et utal af events fra bryllupper til store minister middage. Ja, Nationalmuseet kan sagtens lejes til en fest!
Senest i 2018-2020 sad jeg i salgsafdelingen i Øksnehallen i København, som er et af byens største event venues med hele 5000 m2. Her var jeg ansvarlig for at vise kunder rundt, lave tilbud og indgå aftaler om messer, middage og konferencer for op til 2000 gæster.
Jeg deltog også på messer og stod for at planlægge kundearrangementer.
Faktisk så elsker jeg at sælge.
Hey, jeg er jo jyde, så lidt krejler-blod har man vel altid i årerne…
Og SÅ tog jeg på en Tinder-date.
På Falster.
Du har lugtet lunten nu, ikke…
Jeps, København er byttet ud med Falster.
Men han er altså ret dejlig, så det var ikke så svær en beslutning. ;o)
Her udlever jeg min egen drøm i et job, der en god kombination af det jeg elsker mest:
- At skrive, strukturere og planlægge som Virtual Assistant
- Og at pleje mit sociale behov som Bed & Breakfast “Mutti”
Ja, for jeg har også lige Anettes Bed & Breakfast Falster ved siden af. Jeg elsker jo at rejse!
Jeg brygger også lidt cider, læser bøger, bytter bolig på homeexchange.com og leger turist hernede i mit nye hjem på Sydhavsøerne.
Og så gør jeg mig konstant dygtigere som tekstforfatter, marketing-fe og online kursus-haj.
Jeg har bl.a. taget de her kurser:
Jeg glæder mig til, vi skal tage en online snak!
Det siger mine kunder om at bruge mig som virtual assistant:
Blogs og nyhedsbrev for webshop
Jeg rettede henvendelse til Anette, hos Din Online Freelancer med henblik på hjælp og sparring til at udvikle virksomhedens online tilstedeværelse og kommunikation. Anette arbejder hurtigt og selvstændigt og kom med mange værdifulde indspark undervejs og jeg har nu en meget mere klar plan for hvor det er vi skal hen i fremtiden. Det hele i en dejlig uformel tone og med et glimt i øjet.
Jeg kan varmt anbefale Din Online Freelancer, som er vores fremadrettede partner!
Oversættelse nyhedsbrev engelsk-dansk
Anette is the freelancer you’re looking for: kind and communicative, proactive, accurate and responsible. She has been in charge of the EN>DA translations needed for our marketing and communication departments for a whole year and she has always provided excellent translations. Plus she’s an excellent person!
THANK YOU ANETTE!
Oversættelse af marketing-tekster
Anette was lovely to work with and very helpful in getting our Danish project sorted. She is a very thoughtful translator which is really important. I can definitely recommend her to others needing support with their Danish projects.
Rapport om el-løbehjul i Danmark
Anette has done an amazing job and I am extremely happy for the overall result of our cooperation. I will most definitely use her again.